Hvad vil du gerne vide? Vi deler alt med dig!

Videncenteret er den platform, hvorpå Mamma Nature ApS deler vores årelange research og den ny viden, som vi kontinuerligt opbygger, samt vores tanker og anbefalinger.

Klik på nedenstående for at springe til bestemt afsnit:

Formålet med Videncenteret

Forbrugersikkerhed og miljøbeskyttelse

Mamma Nature´s godkendelse af produkter til videresalg

Certificeringer

Producenter

Ingredienser

Kilder og databaser

Formålet med Videncenteret

- At vise kvaliteten og omfanget af al vores research så du som forbruger føler dig velinformeret og kan se, at du kan have tillid til produkterne i vores sortiment!

- At beskrive de forskellige kemikalier og indholdsstoffer i produkter og emballager i et let forståeligt sprog, så du som forbruger bedre kan forstå indholdsfortegnelser og træffe kvalificerede valg om, hvilke forbrugsprodukter du og dine kære vil anvende!

- At give indsigt i certificerings-junglen - dvs. kort men klart beskrive de forskellige mærkninger/certificeringer der er indenfor de produktkategorier, som vi forhandler – både de ”gode” og de ”mindre gode”. Derudover også belyse hvilke få certificeringer der faktisk lever op til de høje krav, som Mamma Nature ApS stiller til producenterne, inden nogle af deres produkter bliver godkendt til vores sortiment!

- At informere om nogle af de kilder og databaser der laver valide undersøgelser, som Mamma Nature ApS benytter i vores research, så du som forbruger kan se, hvad vi baserer vores vurderinger og anbefalinger på!

- At give kendskab til Mamma Nature ApS holdninger, standpunkter og baggrunde for valg m.m.!

- At vise at Mamma Nature ApS kontinuerligt opbygger og forbedrer samarbejdet med så mange relevante eksperter som muligt, så vi hele tiden har adgang til central forskning og viden omkring sundhed, miljø, materialer, ingredienser, produktion, certificeringer m.m.

… kort sagt: ”vi gør arbejdet for dig, så du kan købe produkter med god samvittighed”.

Skulle du have spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, eller ønsker du at få uddybet noget, så svarer vi gerne på ALT - send blot mail til os (se under Kontakt).
 

Gå til top

Forbrugersikkerhed og miljøbeskyttelse

Hvorfor skal man undgå visse kemikalier og indholdsstoffer?
- Der er desværre kemikalier og indholdsstoffer i mange af de på markedet tilgængelige forbrugsprodukter, som kan være potentielt skadelige for mennesker og miljø. Disse potentielt skadelige kemikalier og indholdsstoffer kan bl.a. være kræftfremkaldende, være på anden vis sygdomsfremkaldende, eller være hormonforstyrrende (på egen krop, eller på ufødt barn i moderens mave) med nedsat forplantningsevne, tvekønnethed, diverse fødselsdefekter og meget mere til følge.

Hvorfor anvendes der kemikalier, der er potentielt skadelige for mennesker og miljø i produkter, som kan købes i Danmark?
- Selvom at vi i Danmark - i forhold til resten af verden - har nogle af de bedre lovgivninger omkring kendte skadelige kemikalier og indholdsstoffer, så er det ikke altid, at man kan nå at få testet eller lavet stikprøver af produkterne, inden de når hylderne i butikkerne og dermed forbrugerne. Hvor mange gange er vi ikke stødt på artikler eller nyheder, som fortæller, at nu er endnu et produkt blevet trukket tilbage fra markedet, fordi det indeholdt potentielt skadelige kemikalier eller indholdsstoffer. Dette skyldes for det første, at der desværre er mange virksomheder/producenter i verden, som kun tænker profit, og slet ikke tænker menneskelige og miljømæssige hensyn, og derfor skrupelløst sender produkter på markedet, som indeholder potentielt skadelige kemikalier og indholdsstoffer. Men det skyldes naturligvis også, at vores viden dagligt vokser, og vi bliver bevidste om flere og flere potentielt skadelige kemikalier og indholdsstoffer, samt for højt satte grænseværdier i allerede godkendte produkter, samt ”kemiske cocktails”.

Summa summarum må være, at det godt kan betale sig selv at passe på, for der er ikke mange producenter, som gør det for een! Mamma Nature ApS – vi gør det for dig!
 

Gå til top

Mamma Nature´s godkendelse af produkter til videresalg

Hvordan slipper et produkt igennem Mamma Nature ApS "nåleøje" og bliver godkendt til videresalg til forbrugeren?

Ingredienser

- Mamma Nature ApS arbejder KUN sammen med producenter, som giver os komplette indholdsfortegnelser over alle anvendte ingredienser i produkterne! Ydermere forlanger vi oplysninger om ingrediensernes eventuelle sammensætning, deres oprindelse og deres behandlingsforløb fra ”vugge til grav”, inden de hver især blev en ”færdig” ingrediens oplistet i indholdsfortegnelsen.

- Hver eneste ingrediens i hvert eneste produkt bliver gennemgået og vurderet af os. Deres navn og synonymer bliver indledningsvis kørt igennem diverse søgemaskiner for at indsamle mest mulig viden fra hele verden om dem. Dernæst studerer og sammenligner vi undersøgelser og tests af dem, som er blevet udført af godkendte troværdige kilder - se mere under punktet: Kilder og databaser.

- Al viden indsamlet om hver eneste ingrediens sammenlignes og vurderes af os, og godkendes alle ingredienser i et produkt, bliver de hver især beskrevet i et let forståeligt sprog, og kan findes både her i Videncenteret under punktet: Ingredienser, samt under hvert produkt, som de indgår i. Ingredienser kan have afvigelser i deres beskrivelser for de forskellige producenter da deres oprindelse og bearbejdning kan variere.

Produktion

- Vi spørger ind til producenternes produktionsmetoder, og vi godkender kun dem, der vil bekræfte på skrift eller kan dokumentere, at de producerer med hensyn til miljø, mennesker og produktindhold.

Emballage

- Vi undersøger, hvilken emballage produkterne er pakket i, da det ikke nytter noget at have et rent produkt, der så bliver "smittet med kemi" fra indpakningen.

Certificeringer

- Har et produkt een eller flere certificeringer, gennemgår vi, om disse stiller høje nok krav til producenterne - og hvis ikke, om producenterne af sig selv laver produkterne bedre og rene nok til, at vi kan godkende dem til at få een af de svært tilgængelige pladser i Mamma Nature ApS webshop. De producenter vi har fundet og har startet samarbejde med, går lige så højt op i de samme værdier, som vi gør!

- Vi har fundet nogle certifikater i udlandet, der er utroligt gode og stiller høje krav til producenterne. Der er enkelte danske producenter, som lever op til og har disse certifikater, men eftersom disse certificeringer ikke er så kendte i Danmark endnu, og eftersom det er meget bekosteligt at få disse certifikater, må vi indtil videre kigge mest på udenlandske producenter, samt de få danske. Se mere under punktet: Certificeringer.

Fragt

- Vi forsøger så vidt muligt at tage hensyn til miljø ved fragt ved at hente produkter hjem fra producenter, der producerer i lande tæt på eller fra distributører i lande tæt på. Men eftersom vores hensyn til forbrugernes sikkerhed og ønsket om rene produkter er førsteprioritet, må vi se os nødsaget til også at hente produkter hjem fra lande langt væk.

 

Gå til top

Certificeringer

Der er mange forskellige certificeringer og stempler tilgængelige, som producenter kan opnå at få på deres produkter, ved at leve op til nogle fastlagte krav, og derudover betale mange penge for at måtte anvende.

Producenter vælger at certificere deres produkter eller deres virksomhed med det formål at give kunden en form for tryghed ved, at deres produkter er "dokumenteret bedre" end produkter fra virksomheder uden certificeringer - men hvad betyder de forskellige certificeringer og stempler egentlig, og hvad garanterer de køberen?

Der er et næsten uoverskueligt antal af certificeringer og stempler tilgængelige, og hver af dem har en liste af regler og krav beskrevet i hver deres lange rapport - det er et meget stort arbejde at sætte sig ind i og forstå!
Vi har undersøgt og læst om mange af de mest gængse certificeringer, og er nået frem til denne konklusion: Ud af de mange certificeringer og stempler som virksomheder kan opnå, er der kun en håndfuld, som stiller høje nok krav til, at Mamma Nature ApS vil anbefale forbrugere at ”gå efter”! Faktisk finder vi størstedelen af dem vildledende enten i navn eller i deres markedsføring, hvor kunden tror, at de får mere "renhed og økologi" for pengene, end de rent faktisk gør!

Der er ingen tvivl om, at det er bedre at gøre lidt godt end slet ingenting… og som sagt har vi også fundet nogle få virkeligt gode certifikater, som er de eneste, der lever op til vores høje krav her hos Mamma Nature ApS.

Vi har, for at give dig et hurtigt indblik i certificeringernes komplicerede verden, lavet en kort og overordnet beskrivelse af hver af de efter vores mening mest gængse certificeringer i verden.
Klik på nedenstående links for at komme til vores informative beskrivelser af de forskellige certificeringer i resumé-længde:

Certificeringer, Standarder og Mærkninger

 

Gå til top

Producenter

I dette afsnit finder du en kort beskrivelse af de forskellige producenter af de produkter, som Mamma Nature Aps har godkendt til at have med i vores sortiment. Producenterne kan have flere brands under sig.

by Essential Care

by Green Cotton A/S

Engel GmbH

Hevea

 

Gå til top

Ingredienser

Ingredienser kan; trods samme navn og synonymer, have afvigelser i deres beskrivelser for de forskellige producenter, da deres oprindelse og bearbejdning kan variere.
Ved tryk på nedenstående producentnavne åbnes et nyt vindue, hvori alle de ingredienser, som producenten anvender, ligger. Ved tryk på een af disse ingredienser åbnes et nyt vindue, hvori du kan læse Mamma Nature’s beskrivelser af samt viden om den valgte ingrediens.

Ingredienslister fordelt for hver af følgende producenter:

by Essential care

Engel GmbH

by Green Cotton  - GOTS certificerede produkter

by Green Cotton - OEKO-TEX certificerede produkter

Hevea

Nedenstående link fører digtil en liste over nogle af de overordnede miljø- og sundheds-emner, som ofte danner grundlag for debat i medierne, og som Mamma Nature derfor har valgt at finde viden om og lave beskrivelser af til din frie afbenyttelse. F.eks. kan du læse vores beskrivelse af, hvad  tungmetaller er, eller finde viden om de mest gængse former for plast, som anvendes i mange forbrugsprodukter i dag.

Viden om...

 

Gå til top

Kilder og databaser

Mamma Nature ApS søger vidt og bredt for at samle mest mulig viden omkring sundhed, miljø, materialer, kemikalier, produktionsmetoder, certificeringer osv. Nedenfor kan du se liste over nogle af steder, som vi kontinuerligt samler viden fra, samt sammenholder med andres erfaringer, og dermed danner vores vurderinger ud fra:

EWG (Environmental Working Group) - http://www.ewg.org/

IMS (Informationscenter for Miljø & sundhed - http://www.forbrugerkemi.dk/ (informationerne på denne side blev fra november 2013 lukket for opdateringer, og vil desværre med tiden blive forældede - men der er stadig megen god viden at hente her).

BUND (Bund für Umwelt und Naturschutz Deutchland) - http://www.bund.net/

Kemikalieinspektionen - http://www.kemi.se/

Naturskyddsforeningen - http://www.naturskyddsforeningen.se/

O Ekotextiles - https://oecotextiles.wordpress.com/

Cosmetics Info - http://www.cosmeticsinfo.org/

Plastindustrien - http://www.plast.dk/

Food-Info - http://www.food-info.net/uk/e/e-alphabet.htm

 

Gå til top

Din indkøbskurv

Dankort
MobilePay
MobilePay
Kurven er tom

Aktuelt

Mamma Nature byder dig velkommen til vores glade shop, samt god fornøjelse med at vælge imellem de fantastiske produkter herinde - Læs mere!

Nyt: BOOK ET HOMEPARTY

Privatlivspolitik

Beskyttelse af personlige oplysninger:

Mamma Nature lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os. Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os i forbindelse med bestilling af varer, ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven.

Du kan læse mere om vor behandling af dine oplysninger under vor privatlivspolitik - Se her!