Hvem er bag Mamma Nature ApS, og hvad vil vi?

Bag Mamma Nature ApS

Mamma Nature ApS blev grundlagt i 2011 af Christina Andersen og Marianne Andersen - datter og mor.

Jeg, Christina Andersen, er ejer af Mamma Nature ApS. Jeg er uddannet Industriel Designer (2002) og Zoneterapeut (2005), og bruger områder indenfor begge uddannelser i arbejdet med Mamma Nature ApS. Uddannelsen til Industriel Designer har givet mig en god baggrunds-viden indenfor produkt sammensætninger, materialer, kvaliteter og produktionsmetoder m.m. Uddannelsen til Zoneterapeut indeholdt undervisning i bl.a. anatomi og fysiologi, patologi, kost og sundhed, samt bidrog til yderligere vækst i det menneskelige hensyn, samt ønsket om at hjælpe. Jeg er mor til mine to dejlige piger Elvira og Olivia, og jeg både ønsker det bedste i verden for dem, såvel som jeg ønsker den bedste verden for dem at vokse op i.

Min mor, Marianne, er uddannet farmakonom (1974), merkonom (1994), og har drevet selvstændig virksomhed med min far i over 30 år, hvor hun var regnskabschef frem til 2008. Uddannelsen til farmakonom (som det hedder i dag) har givet hende en stor viden inden for kemikalier og kemiske betegnelser, som vi drager stor nytte af her på Mamma Nature ApS. Ligeledes er hendes erfaring inden for at drive selvstændig virksomhed en uvurderlig hjælp, da det er byrden af samt mangel på viden om papirarbejdet, som små virksomheder oftest drukner i og dør under. Jeg vil faktisk gå så vidt som at sige, at Mamma Nature ApS har været en stabil virksomhed med stærkt fundament og gode overlevelseschancer fra dag eet af, fordi vi har min mors store viden at trække på. Og som en sidenote kan nævnes, at hun er vild med sine børnebørn.

 

Konceptet for Mamma Nature ApS

Vores service er at finde de produkter i hele verden, som er så rene som muligt, og dermed kan anvendes uden bekymringer.

Vi gennemgår alle produkter ned til mindste detalje - hver enkel ingrediens, hvert eneste materiale, hvert eneste certifikat, hver enkel lovgivning derom m.m. finder vi dokumentation omkring, med den viden som findes idag. Dermed kan vi med sindsro udvælge de ganske få produkter, som er rene nok til, at vi med god samvittighed kan videresælge dem til Jer. Vi lægger al vores viden fra vores undersøgelser ud på denne hjemmeside (i Videncenteret) i en fyldestgørende men samtidig let læsbar form. Dermed kan I få et indtryk af det grundige arbejde, som vi lægger i hvert eneste produkt herinde, samt I kan vælge, hvilke produkter I ønsker at købe med den viden, at undersøgelserne om indholdsstoffer, produktionsmetoder og emballage m.m. er gjort for Jer.

Vi arbejder hver eneste dag med at udvide sortimentet, vi holder opsyn med ny viden, vi gennemgår vores sortiment kontinuerligt, og vi samarbejder med producenter med det mål altid at kunne gøre tingene bedre.

På de områder, hvor der endnu ikke findes nogle virkeligt gennemført rene og uskadelige produkter, men hvor vi ved, at der er et behov, som skal dækkes uanset - f.eks. regntøj til børn - tilbyder vi det bedst mulige tilgængeligt, så du ikke behøver købe noget fuldstændig tvivlsomt. Og på disse områder er vi i kontinuerligt samarbejde med producenterne om at forbedre produkterne, som teknologien og mulighederne åbner sig i fremtiden. Ved disse produkter vil du i nogle af ingrediensbeskrivelserne (som findes ved at trykke på links til de forskellige ingredienser i produktet, som er listet op i det faneblad, som hedder "Ingredienser") nederst kunne se et "OBS" - på denne måde gør vi opmærksom på problematikken, og giver dig dermed muligheden for at tage stilling til, om du finder produktet tilstrækkeligt godt. Og husk at du altid er hjerteligt velkommen til at sende os kommentarer, hvis du ligger inde med ny viden, som vi endnu ikke er blevet opmærksomme på - dette vil vi til enhver tid være meget taknemmelige for.

 

Hvordan opstod ideen for konceptet

Da jeg var gravid med mit første barn, ville jeg gerne gøre det bedst mulige for at give mit barn en god start på livet. Dette var overskueligt inden for områder såsom kost og motion, men da det kom til eksempelvis brugen af plejeprodukter, blev det hele straks meget mere kompliceret... for trods mit ønske om at passe på mit ufødte barn, og med en viden om at kroppens største organ er huden (og dermed den største kilde til forurening udefra), ville jeg stadig gerne bruge creme, deodorant og andre plejeprodukter - kort sagt, ville jeg stadig gerne pleje min hud, og ikke skræmme folk væk med mine armhuler ;)

Men Baby-magasinerne og medierne gjorde konstant opmærksomme på, at man skulle passe på med brugen af plejeprodukter, da de var potentielt skadelige for det ufødte barn - barnet kunne blive udsat for risiko for at udvikle kræft, udvikle allergier, få fertilitetsproblemer og meget mere - alt sammen meget skræmmende, når man bare gerne vil gøre sit bedste. Men det var ikke nemt at skulle gennemgå de meget komplicerede ingredienslister på produkterne, og det blev hurtigt klart, at certificeringer og stempler ikke var nogen garanti for at produkterne var uskadelige - slet ikke!

Altså udsprang ideen om at yde den service for andre - at undersøge ned i mindste detalje fra ingrediens til produktionsmetode til produktionsforhold til emballage osv. - så andre kunne få nemmere adgang til gode og rene produkter. Det er den service, vi yder her hos Mamma Nature ApS - vi søger i hele verden, gennemgår samtlige ingredienser, er kritiske ift. arbejdsforhold på fabrikkerne, undersøger emballagen osv. Dermed kan du kan købe og anvende produkter med god samvittighed for dig selv, for andre, for miljø og for fremtiden!

Din indkøbskurv

Dankort
MobilePay
MobilePay
Kurven er tom

Aktuelt

Mamma Nature byder dig velkommen til vores glade shop, samt god fornøjelse med at vælge imellem de fantastiske produkter herinde - Læs mere!

Nyt: BOOK ET HOMEPARTY

Privatlivspolitik

Beskyttelse af personlige oplysninger:

Mamma Nature lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os. Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os i forbindelse med bestilling af varer, ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven.

Du kan læse mere om vor behandling af dine oplysninger under vor privatlivspolitik - Se her!