Certificeringer, Standarder og Mærkninger

GOTS (Global Organic Textile Standard)

GOTS (Global Organic Textile Standard) er anerkendt i verden som een af de ledende standarder inden for tekstiler lavet af økologiske fibre. International Working Group (IWG), som administrerer GOTS, består af fire ansete medlemsorganisationer: Organic Trade Association (OTA - USA), International Association of Natural Textile Industry (IVN - Tyskland), Soil Association (UK), samt Japan Organic Cotton Association (JOCA). De bidrager alle til GOTS fra et miljømæssigt såvel som et socialt perspektiv, sammen med en række andre internationale organisationer og eksperter inden for økologisk produktion, såvel som ansvarlig tekstilproduktion.

GOTS har to kvalitetsmærkninger under sig: GOTS Organic og GOTS Made with (x)% organic materials.
GOTS Organic certificeringen kræver, at tekstilet indeholder minimum 95% certificeret økologiske fibre (eksklusiv tilbehør/accessories), og de resterende op til 5% må bestå af ikke-økologiske naturlige eller syntetiske fibre (listet i kapitel 2.4.9. af version 4.0.).
GOTS Made with (x)% organic materials certificeringen kræver, at tekstilet indeholder minimum 70% økologiske fibre (eksklusiv tilbehør/accessories), og de resterende op til 30% må bestå af ikke-økologiske naturlige eller syntetiske fibre (listet i kapitel 2.4.9. af version 4.0.), men med et maximum af 10% syntetiske fibre (op til 25% for strømper, leggings og sportstøj).

Den høje %-andel af økologiske fibre, som er i GOTS certificerede tekstiler, er blevet dyrket og forarbejdet under meget strenge krav med hensyn til miljø, produktion, og mennesker, hvilket ikke mange andre økologiske certificeringer kan leve op til. De resterende % af fibrene i tekstilet, samt accessories/tilbehørsdele, skal ligeledes overholde en række strenge krav, og må på ingen måde indeholde kemikalier eller indholdsstoffer, som er bevist eller mistænkt for at være skadeligt for mennesker og miljø. Standarden definerer en lang række miljømæssige kriterier i hele produktionscyklussen såvel som, at den kræver, at sociale kriterier bliver overholdt.
At vælge GOTS certificerede produkter vil bl.a. sige, at følgende overordnede kriterier vedr. indholdsstoffer, produktion, arbejdsforhold og miljø m.m. bliver overholdt:
• Det højeste indhold af økologiske fibre i tekstiler som er muligt under hensynstagen til produktets formål. Den begrænsede mængde af ikke-økologiske fibre, som er tilladt, har til formål at styrke tekstiler, forlænge holdbarhed, eller give produktet bestemte egenskaber m.m.
• Økologisk produktion af fibre dyrket efter internationalt fastsatte standarder.
• Der må i tekstiler ikke blandes økologiske med ikke-økologiske fibre af samme art. Er et produkt eksempelvis lavet af bomuld, så er den anvendte bomuld 100% ren økologisk.
• Produkter må igennem hele produktionscyklussen ikke indeholde skadelige tilsætningsstoffer som f.eks. pesticider, tungmetaller eller andre kemiske midler, som er internationalt anerkendt som værende farlige eller skadelige.
• Det er forbudt at benytte materialer fra truede dyr, planter og træer, samt GMO.
• Høje krav og regler for farvning, blegning og prints m.m.
• Producenter af GOTS certificerede produkter kan kun købe tilbehørsdele/accessories (knapper, lynlåse, velcro, sytråd m.fl.) til deres produkter, som ligeledes er testet og godkendt af GOTS. Det vil sige at GOTS er omhyggelige med at undersøge hver enkelt leverandør af disse tilbehørsdele, deres produktion, samt hvilke materialer de benytter, og at disse lever op til de samme strenge krav som alle andre materialer under GOTS. I alle tilbehørsdele er der således HELLER IKKE: Krom, nikkel eller PVC. Derudover indeholder de ej heller aromatiske solventer, chlorophenoler, APEO's, EDTA, DTPA, NTA, LAS, a-MES, fluor, formaldehyd, halogene solventer, tungmetaller, funktionelle nanopartikler, organotin forbindelser, plastificeringsmidler, kvaternær ammonium forbindelser, eller andre kemiske midler, som er internationalt anerkendt som værende farlige eller skadelige.
• Alle producenter skal føre en stærk miljøpolitik, som har til formål at minimere spild og udledninger m.m.
• En høj standard for pakning og mærkning af produkterne.
• Høje krav om hensigtsmæssig transport, hvor alle transportformer samt ruter skal kunne dokumenteres, så man kan beregne, om disse er de mest hensigtsmæssige.
• Ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
• Ingen børnearbejde er benyttet.
• Alt polyester stammer fra genbrugspolyester.
• Alt papir eller pap, som anvendes i emballage mv., skal være genbrugt eller certificeret efter FSC og PEFC.

Du kan læse mere om GOTS og selve standarden på: www.global-standard.org

Din indkøbskurv

Dankort
MobilePay
MobilePay
Kurven er tom

Aktuelt

Mamma Nature byder dig velkommen til vores glade shop, samt god fornøjelse med at vælge imellem de fantastiske produkter herinde - Læs mere!

Nyt: BOOK ET HOMEPARTY

Privatlivspolitik

Beskyttelse af personlige oplysninger:

Mamma Nature lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os. Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os i forbindelse med bestilling af varer, ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven.

Du kan læse mere om vor behandling af dine oplysninger under vor privatlivspolitik - Se her!