Ingredienser for: by Green Cotton - GOTS Certificerede

Såvel producenter som materialer er testede og godkendte, samt er under løbende kontrol af GOTS i overensstemmelse med deres krav (GOTS 4.0), som efter Mamma Nature ApS's vurdering foretaget ud fra grundige undersøgelser er særdeles høje og troværdige.

I GOTS Organic certificerede produkter må der, foruden accessories, maksimalt indgå 5% ikke-naturlige og ikke-økologiske fibre i det færdige produkt. Under disse 5% hører f.eks. elasthane og velcro m.m.. For disse 5% gælder, at de kan være naturlige fibre (ikke GMO), ”virgin” eller genbrugte syntetiske fibre (med forbehold for typer), regenererede fibre fra certificerede økologiske råvarer, rustfrit stål fibre, og mineral fibre (ikke asbest, carbon og sølv fibre), hvilket er beskrevet i GOTS version 4.0 punkt 2.4.9. Naturligvis skal de derudover overholde kravene omkring niveauer af tilladte substanser, listet i punkt 2.4.16.
Med hensyn til accessories såsom lynlåse, knapper, vedhæng o.s.v., skal disse naturligvis overholde GOTS standardens kriterier for tilladte og ikke tilladte materialer. Tilladt er blandt andet naturlige materialer såsom økologisk naturfiber, træ, læder, horn, ben, muslingeskaller, samt mineraler, metaller og sten. Forbudt er brugen af asbest, carbon og sølv fibre, krom, nikkel og PVC, ligesom materialer fra truede dyr, planter og træ også er forbudt. Samtlige materialer, der anvendes til accessories, må ikke indeholde forbudte ingredienser, som anført i GOTS version 4.0 punkt 2.3.1, og skal opfylde de gældende grænseværdier for restkoncentrationer under punkt 2.4.16. Herunder bl.a. men ikke begrænset til tungmetaller, phthalater, og andre potentielt hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller på anden vis skadelige indholdsstoffer.

Trykknapper af metal, belagt med farve

En trykknap består, afhængig af typen, af flere dele, herunder kan der bl.a. være en "stift" (han-delen) og en "sokkel" (hun-delen), som begge oftest er fastgjort til tekstil med enten en "nitte" eller en "åben ring", samt der er ofte også en "trykknap kappe" (dekorativ genstand fastgjort på bagside af "sokkel" og/eller "stift").
Delene er fremstillet i metallegering af enten stål, aluminium og/eller messing. Den farvede belægning kan være støbt i plastik af polyoxymethylen, eller alternativt kan belægningen være en malet belægning i plasticmaling - uden aromatiske opløsningsmidler, ftalater eller PVC i overensstemmelse med GOTS version 4.0 punkt 2.4.9. og 2.4.16. m.fl..
Trykknapperne er helt uden krom, nikkel eller nogen form for skadelige tungmetaller, hvilket er i overensstemmelse med GOTS version 4.0 punkt 2.4.9. og 2.4.16. m.fl.. by Green Cotton benytter konsekvent ikke skadelige tungmetaller eller tungmetalkomplekser – en skærpelse af ETAD´s retningslinier.
De anvendte pigmenter er således også uden skadelige tungmetaller, og der finder ingen anvendelse af azofarvestoffer sted, idet der ved spaltning af disse kan ske en omdannelse til aromatiske aminer, som er kræftfremkaldende. Bindingsmidlet er vandbaseret. Anvendte blødgøringsmidler er baseret på vegetabilske fedtstoffer. 
Lever op til klassifikationen i det Europæiske direktiv 67/548/EEC vedr. sundhed og miljøricisi samt bestemmelserne for yderligere risici ved andre substanser beskrevet i det Europæiske direktiv 1999/45/EC samt tilføjelser til direktivet 2006/8/EC. Lever op til krav for accessories jævnfør GOTS version 4.0 punkt 2.3.1., 2.3.2., 2.4.9. og 2.4.16. m.fl..
For viden om stål - se punktet Stål
For viden om aluminium - se punktet Aluminium
For viden om messing - se punktet Messing
For viden om polyoxymethylen - se punktet Polyoxymethylen (POM)
For viden om indfarvning af accessories - se punktet Indfarvning, gældende for Accessories

Din indkøbskurv

Dankort
MobilePay
MobilePay
Kurven er tom

Aktuelt

Mamma Nature byder dig velkommen til vores glade shop, samt god fornøjelse med at vælge imellem de fantastiske produkter herinde - Læs mere!

Nyt: BOOK ET HOMEPARTY

Privatlivspolitik

Beskyttelse af personlige oplysninger:

Mamma Nature lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os. Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os i forbindelse med bestilling af varer, ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven.

Du kan læse mere om vor behandling af dine oplysninger under vor privatlivspolitik - Se her!