Ingredienser for: by Green Cotton - GOTS Certificerede

Såvel producenter som materialer er testede og godkendte, samt er under løbende kontrol af GOTS i overensstemmelse med deres krav (GOTS 4.0), som efter Mamma Nature ApS's vurdering foretaget ud fra grundige undersøgelser er særdeles høje og troværdige.

I GOTS Organic certificerede produkter må der, foruden accessories, maksimalt indgå 5% ikke-naturlige og ikke-økologiske fibre i det færdige produkt. Under disse 5% hører f.eks. elasthane og velcro m.m.. For disse 5% gælder, at de kan være naturlige fibre (ikke GMO), ”virgin” eller genbrugte syntetiske fibre (med forbehold for typer), regenererede fibre fra certificerede økologiske råvarer, rustfrit stål fibre, og mineral fibre (ikke asbest, carbon og sølv fibre), hvilket er beskrevet i GOTS version 4.0 punkt 2.4.9. Naturligvis skal de derudover overholde kravene omkring niveauer af tilladte substanser, listet i punkt 2.4.16.
Med hensyn til accessories såsom lynlåse, knapper, vedhæng o.s.v., skal disse naturligvis overholde GOTS standardens kriterier for tilladte og ikke tilladte materialer. Tilladt er blandt andet naturlige materialer såsom økologisk naturfiber, træ, læder, horn, ben, muslingeskaller, samt mineraler, metaller og sten. Forbudt er brugen af asbest, carbon og sølv fibre, krom, nikkel og PVC, ligesom materialer fra truede dyr, planter og træ også er forbudt. Samtlige materialer, der anvendes til accessories, må ikke indeholde forbudte ingredienser, som anført i GOTS version 4.0 punkt 2.3.1, og skal opfylde de gældende grænseværdier for restkoncentrationer under punkt 2.4.16. Herunder bl.a. men ikke begrænset til tungmetaller, phthalater, og andre potentielt hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller på anden vis skadelige indholdsstoffer.

Farvetryk på tekstil

Farvetryk på tekstiler (tekstiltrykning) med GOTS godkendte miljøvenlige farver.
Tekstiler med mønstre og/eller forskellige farver er ofte lavet med farvetryk, hvor den/de ønskede farver og/eller mønstre lægges på overfladen af et tekstil. Dette giver et tekstil, som ser forskelligt ud på ret og på vrang.
Af trykteknikker skelnes der grundlæggende mellem: "Direkte tryk", "Reservetryk" og "Ætsetryk".
Direkte tryk er den hyppigst anvendte trykteknik og foregår overordnet ved, at det ønskede mønster påføres direkte på et ufarvet eller farvet tekstil. Der findes utroligt mange forskellige former for direkte tryk. Den simpleste teknik til direkte trykning af tekstil er bloktryk, som de fleste nok kender i formen af det hobby-venlige ”kartoffel-tryk”. Industrielt er specielt rotationstryk og rouleaxtryk udbredt. Ved rotationstryk er skabelonen lavet i en tynd metalplade, som er gennemhullet, hvor der skal være mønster, og sammenrullet til et rør, som roterer på en trykmaskine - der er en sådan rørformet skabelon for hver farve. Tekstilet føres frem forbi skabelonrørene, og farven, som befinder sig inde i rørene, bliver trykket ud gennem perforeringerne af en slags spartel og ned på tekstilet. Rouleauxtryk foregår ved, at mønsteret er graveret i overfladen af metalvalser, og disse er anbragt omkring en stor tromle - en trykcylinder. Overførsel af farve foregår ved, at tekstilet passerer omkring trykcylinderen mellem cylinderen og mønstervalserne, og farven overføres til mønstervalsernes graverede områder, hvor den opsuges i tekstilbanen.
Reservetryk kan foregå ved, at det ønskede mønster trykkes på et ufarvet tekstil med et reserveringsmiddel. Reserveringsmidlet kan typisk være en varm voks (f.eks. soya voks). Herefter farves tekstilet, og reserveringsmiddelet forhindrer, at de trykte områder optager farve. Voksen eller pastaen kan efterfølgende vaskes ud, og slutteligt fremstår mønsteret hvidt på farvet bund. Reservetryk kan også foretages kemisk under anvendelse af to forskellige klasser fiber reaktive farvestoffer. Et buffer middel kombineret med farvestof type A printes på tekstilet, hvorefter tekstilet skal tørre. Et andet farvestof type B printes oven på. Bufferen i type A forhindrer type B i at reagere med stoffet, der hvor type A med buffer er printet på.
Ætsetryk: Her er udgangsmaterialet et farvet tekstil, hvor man ved trykning påfører et ætsemiddel, der fjerner farven. Resultatet bliver et tekstil med en farvet bund med et hvidt mønster.
Farveprocessen for tekstiler kan både være giftig og meget skadelig for mennesker og miljø, og ofte er der store rester af overskydende og skadelig farve tilbage i det tekstil, som ender hos brugeren. by Green Cotton derimod anvender udelukkende godkendte miljøvenlige farver, idet de i overensstemmelse med kravene til en GOTS certificering (GOTS version 4.0 herunder bl.a. punkt 2.3., 2.4.5., 2.4.6., 2.4.7. og 2.4.8.) – har følgende krav og forbedringer til farveprocessen: Ingen tungmetaller i farvestoffer eller pigmenter, ingen azo-farvestoffer, ingen kemikalier der kan skade forplantningsevne/arvemateriale eller være kræftfremkaldende, udelukkelse af en række specifikke kemikalier, omlæggelse af processer fra benyttelse af kemikalier til mekanisk behandling i stedet o.s.v..
Da alle led i kæden fra bonden på den økologisk bomuldsmark, over spinderi og farveri, systue og pakkeri til importør skal være GOTS certificerede, når vi har med GOTS certificerede produkter at gøre, farves produkterne naturligvis på farverier, der opfylder kravene til den internationale GOTS certificering, og som sikrer en miljøvenlig og social ansvarlig fremstilling.
by Green Cotton bruger således også kun farverier med lukkede systemer, hvor spildevandet renses grundigt, og hvor farvestofferne slutteligt bliver hensigtsmæssigt afskaffet eller genbrugt.

Din indkøbskurv

Dankort
MobilePay
MobilePay
Kurven er tom

Aktuelt

Mamma Nature byder dig velkommen til vores glade shop, samt god fornøjelse med at vælge imellem de fantastiske produkter herinde - Læs mere!

Nyt: BOOK ET HOMEPARTY

Privatlivspolitik

Beskyttelse af personlige oplysninger:

Mamma Nature lægger stor vægt på, at du er tryg ved at være kunde hos os. Derfor behandler vi de oplysninger, du giver os i forbindelse med bestilling af varer, ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv – og naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven.

Du kan læse mere om vor behandling af dine oplysninger under vor privatlivspolitik - Se her!